Carl Gustav Andersens familie

1. Carl Gustav Andersen født 10 FEB 1909, Aakirkeby, døbt 08 APR 1909, Aakirke, (søn af Hans Otto Andersen og Elna Kristine Due ( Mogensen)) stilling Avlsbruger, Musiker, gift 15 JAN 1932, i Svaneke, på Rådhuset, Paula Andersen, født 10 JAN 1913, Rønne, døbt 02 MAR 1913, Rønne, (datter af Niels Christian Andersen og Karnine Mathea Marcher). Carl Gustav døde 16 JAN 1993, Aakirkeby, 08 APR 1923, konfirmeret af sgpr. Erichsen. Paula døde 18 AUG 2002, Aakirkeby, bisat 23 AUG 2002, Aakirke

John skriver:

Iflg. mor lærte hun far at kende, medens hun tjente i Østermarie (hos Dr. Nyman,blikkenslager August Jensen, og murermester Koefoed (han købte i øvrigt onkel Jeppes hus Svaneke, efter hans død), idet hun var veninde med tante Alice, der var forlovet med onkel Ove. Hun var da 18 år gl.

Da far blev indkaldt til gardehusarerne på Østerbros kaserne, tog mor plads hos en grosserer Andreasen i I.E. Ohlsensgade på Østerbro lige overfor Østerbros kaserne, så de har jo nok mødtes jævnligt. I hvert fald indtil far blev forflyttet til Garderhusarkasernen i Næstved, hvor han iflg. et foto, jeg kan huske, må være kommet over i den motoriserede afdeling, medens han på Østerbro var bereden garderhusar. Soldaterlivet var ikke altfor nemt, og jeg kan huske, at far har fortalt, at han fik bylder på ryggen som følge af den grove uniform og formentlig utilstrækkelig vask af samme.

Efter militærtjenesten kom far tilbage som chauffør hos Bedstefar, og iflg. mor overtog de vognmandsforretningen i 30erne, da bedstefar giftede sig med Lisbeth. Ejendommen derimod mener jeg først de overtog efter krigen omkring 1948.

Far havde også i mine barneår arbejde hos Bornholms Amts Vejvæsen, hvor han om sommeren kørte tjæremaskinen/tromlen. Men jeg kan også huske, at han kørte lastbil (den nye med sidetippelad) for bedstefar, da viadukten over jernbanen på vejen til Almindingen blev bygget i 1937.

 

Under krigen var der nogle strenge is- og snevintre, hvor temperaturen nogle gange røg ned på omkring - 30° C., og hvor der en vinter var en ca. 4 m høj snedrive mellem 'Bakkehuset' og skrædder Albert Jensens hus lige overfor (sneen dækkede hans hus helt op over tagskægget), således at de elektriske ledninger kun lige ragede op over sneen (de må være blevet afbrudt). I sådanne vintre kunne biler - og slet ikke med gengasmotor - komme igennem, så når der var bud efter doktor eller jordemoder, så måtte far spænde to heste for kanen, som blev udrustet med fåreskinds fodpose og to fåreskindspelse (med ulden indad og kraftig holmensklæde udad) samt en kraftigt håndlygte (mærkværdigvis var det muligt at skaffe de næsten murstensstore batterier under krigen). Godt klædt på med halmforede træskostøvler hentede han så jordemoderen fru Jensen , 'Natpeters' (natbetjent Jensen) kone, eller dr. Nissen eller Korsgaard, og så gik det gennem mørke og snefog ofte 'markløst' d.v.s. tværs over markerne, hvilket ofte var lettere end vejene, ud på landet.

Bodil skriver:        

Tante Paula var på en måde lidt reservemor for mig, og jeg har altid holdt meget af hende. Jeg husker f. eks. engang, da Far havde lovet mig, at vi skulle i cirkus, og at jeg stod udenfor og ventede på ham med den fine kjole på, men han kom ikke, var blevet forsinket på en tur. Jeg var dybt skuffet, men din mor, som forstod, hvor meget det betød for mig, tørrede mine tårer ved at sige, at hun den næste dag ville følges med mig i cirkus... og det gjorde hun så . Den slags glemmer et barn aldrig. Vi boede jo også så tæt på i de første år, så jeg løb ud og ind hos jer, som om jeg var hjemme. Det var på en måde en slags storfamilie.

                                                                           Børn:

                           2.                   i                     John Andersen født 07 FEB 1932.

                                                 ii                    Leif Egon Andersen født 09 OCT 1941, Aakirkeby, døbt Aakirke, død 21 OCT 2013 på plejehjemmet Østervang, Frederiksberg, bisat fra Godthåbskirken 29 OCT 2013. Leif gift 10 MAY 1974, i Frederiksberg Slotskirke, Marianne Mehlsen, født 28 DEC 1940, Frederiksberg.

Ved en lille sammenkomst på Østervang efter bisættelsen udtalte Erling nedenstående mindeord: Kære allesammen. Min kære bror Leif er ikke mere iblandt os, og vi har netop taget afsked med ham ved bisættelsen i kirken. I den forbindelse går vore tanker først og fremmest til Marianne, som har mistet sin mand. Jeg har personligt mange gode og glade minder, om min storebror, som jeg voksede op sammen med, og disse minder føler jeg trang til at fremhæve her på denne for os alle sammen triste dag. Leif var derhjemme på Nybyvej 66 i Åkirkeby en herlig bror, og ikke mindst på grund af ham og min violinspillende far fik jeg masser af musik ind i dagligdagen. Leif blev hurtigt en ørn til at spille på klaver, og han udmærkede sig i byens skoleorkester, han var med til at danne eget orkester og spillede til fester – både med dette orkester og sammen med vores afdøde far. En herlig tid at tænke tilbage på. Leif var 16 år, da han rejste til København for at uddanne sig. Det var vel ikke så ligetil, men efter først at blive uddannet som teknisk assistent, gennemførte han senere civilingeniør-uddannelsen. Stærkt gjort, synes jeg. Marianne kom ind i hans liv, og for Jer to – Marianne – kom musikken til at spille en stor rolle. I var med i forskellige sangkor og spillede musik i flere sammenhænge. Mine forældre var altid meget glade, når I to kom besøg på Bornholm – for så kom der gang i de musikalske udfoldelser. Pludselig skete der så det, at Leif begyndte at lære at spille violin ligesom vores far. Med violinspillet drev Leif det så vidt, at han blev koncertmester i et meget velanskrevet amatørorkester, og da han fejrede sit 25 års jubilæum på sin arbejdsplads Force var vi selv vidne til, hvordan Leif og en musikalsk kollega gav os en fejende og festlig violinkoncert for to violiner. I sit arbejdsliv kom Leif rundt til massevis af lande. Et spændende og udfordrende liv, og f.eks. var det en stor personlig oplevelse for ham at komme til New Orleans, hvor han oplevede masser af god jazzmusik. Det glæder mig ekstra meget her i dag, at kolleger til Leif på Force er kommet til bisættelsen og har fortalt, hvordan Leif var en meget afholdt og elskelig person på sin arbejdsplads. Også tak til Leifs mangeårige kammerat Jens for varm støtte til det sidste. Både da vores far og vores mor døde spillede Leif violin ved kisten, og det sammen gjorde han, da Mariannes mor døde. Det er sådan noget , som gør indtryk, og jeg ville gerne have spillet ved Leifs kiste, hvis jeg havde kunnet. For nogle år siden blev Leif pludselig og ubønhørligt ramt af fire hjerneblødninger i hjernen. Efter det tidspunkt skete der desværre en alvorlig ændring i Leifs liv. Kørestol, plejehjem , sygdom og magtesløshed blev nu hans dagligdag. Personalet på Østervang gjorde i den forbindelse et flot stykke arbejde for, at Leif skulle få det så godt som muligt i sin svære situation. Det vil jeg gerne på min families vegne sige mange tak for. Else og jeg inviterede for et par år siden Leif på en tur til Fyn. Det var en afveksling fra plejehjemslivet, og det gik godt, synes vi. Godmodigt lod han sig bade i sin kørestol, og selv om det kunne være svært, så lykkedes det også at få ham overtalt til at spise nogle af de lækkerier, som Else diskede op med. Siden hen har jeg personligt overnattet en del gange på gulvet på Leifs værelse på Østervang. Når jeg fortalte historier om gamle dage på Bornholm, så grinede vi somme tider begge så højt, at nattevagten kom forbi for at se, om alt var vel. Trods sin tilstand havde Leif på ingen måde mistet sin humoristiske sans. Men hvor meget er der at grine ad, når man i det lange løb ingenting kan ? Det lykkedes mig at gå mange lange ture rundt på Frederiksberg med Leif i kørestolen, og herunder kunne vi sagtens blive enige om, at Frederiksberg kommune godt kunne gøre mere for kørestolsbrugere. Jeg havde Leif og Marianne med i Tivoli, hvor Leif fik lidt smørrebrød i Grøften. Leif og jeg var en anden gang i biografen for at se den nye James Bond-film, og endelig var vi i foråret i Parken for at se en fodboldlandskamp. Mit håb var, at det kunne kvikke ham op i hans svære situation. Men her for nogle måneder siden var det som om, det for alvor begyndte at gå tilbage for Leif. Han blev indlagt på Bispebjerg Sygehus og måtte i respirator. Det så bestemt ikke godt ud, da jeg besøgte ham der. Jeg vil også i den forbindelse rette en tak til sygehuspersonalet for deres propfessionelle indsats. For et par uger siden var jeg til Leifs 72-årige fødselsdag tilbage på Østervang. Vi sang for ham, spiste Elses fynske hjemmelavede boller og personalets flotte lagkage. En dejlig dag, og Jeg var endnu engang fuld af beundring over personalets varmhjertede måde at tage sig af Leif på. Her til sidst synes jeg, at vi skal glæde os alle de mange gode stunder, Leif har haft i sit liv – med Marianne, med musikken, med arbejdslivet – ja, i det hele taget. Æret være min bror Leifs minde

                           3.                   iii                   Erling Verner Andersen født 20 AUG 1944.

 

Anden Generation

 

2.       John Andersen født 07 FEB 1932, Svaneke, døbt 22 APR 1932, Svaneke, gift 09 JUN 1957, i Grundtvigskirken, Kirsten Jensen, født 28 JUN 1935, København, Samuels sogn, (datter af Holger William Jensen og Elisabeth Katharina Johanna Stephan).

                                                                           Børn:

                                                 i                     Jan Andersen født 26 APR 1960, Skive, gift (1) 11 JUL 1981, skilt 1985, Anette Donnerup, født 30 JUL 1961, (datter af Per Donnerup og Thelma Donnerup) og Tine Brandt.

 

3.       Erling Verner Andersen født 20 AUG 1944, Aakirkeby, døbt 29 OCT 1944, Aakirke, gift (1) 07 DEC 1968, i Odense Rådhus, 28 MAR 1990, separeret, 04 OCT 1990 skilt, skilt 1990, Inge Tanggaard Johansen, gift (2) 03 SEP 1993, i Odense Domkirke, Else Jensen (f. Hansen), født 04 SEP 1943, Fristrup, Vedsted sogn, Hjørring amt.

                                                                           Børn:

                           4.                   i                     Pernille Tanggaard Andersen født 08 FEB 1973.

                                                 ii                    Martin Tanggaard Andersen født 25 MAR 1975, Odense, døbt 01 JUN 1975, Bederslev kirke.

 

Tredie Generation

 

4.       Pernille Tanggaard Andersen født 08 FEB 1973, Odense, døbt 22 APR 1973, Nørre Næraa kirke, og Tage Kristian Kristensen, født 14 SEP 1970, Glostrup, døbt Avedøre kirke, (søn af Poul Gert Kristensen og Inge Lisa Madsen).

                                                                           Børn:

                                                 i                     Albert Tanggaard Kristensen født 15 MAR 2002, Islands Brygges sogn, døbt 03 JUN 2007 i Sædden Kirke (tidl. navngivet i Varde)

Johanne Frida Tanggaard Kristensen født 15 JAN 2007 på Sydvest-jysk Sygehus, Esbjerg, døbt 03 JUN 2007 i Sædden Kirke.

 

Billeder

Soldaterbog m.m.

Carl Gustavs brev til Oves 50-års fødselsdag

John's CV

Link til Jan’s dykkerbilleder – klik her http://www.undervandet.com

(klik derefter på et billede for at se stor størrelse – gå frem eller tilbage til næste eller foregående billede ved klik på pilene forneden – gå tilbage til oversigt ved at kikke på x)

Tilbage til Bestefârsa familija

Oversigt