·  ·  Einar Andersens familie

1. Einar Andersen født 05 JAN 1902, Aakirkeby, døbt 31 MAR 1902, Aakirke, (søn af Hans Otto Andersen og Elna Kristine Due ( Mogensen)) gift 21 FEB 1933, i Rønne Rådhus, Emma Marie Jørgensen, født 31 AUG 1914, Aaker, døbt 08 OCT 1936, Aakirke, (datter af Thorvald Jørgensen og Jenny Kathrine Hald) død 22 AUG 1985, København, begravet 24 AUG 1985, Rønne (ukendtes grav). Einar døde 31 MAR 1968, begravet Aakirkeby, 09 APR 1916, Aakirke, konfirmeret.

Bodil skriver:

Far døde på Centralsygehuset i Rønne, 31. marts, fik et hjertetilfælde. Havde haft en dejlig dag, hvor Mor og Han havde været kørende i Aakirkeby og besøgt Sigvald og Astrid på Tuborg. Vel også nydt et par cigarer. Blev kørt ud i ambulance, og Erik og Lene ringede til os. Jeg havde Niels liggende i vuggen, så Poul Erik kørte derud alene. Han var død, inden nogen af de nærmeste kom derud og kunne sidde ved hans side og lukke hans øjne. Niels var født 27. januar, og far oplevede at holde sin dattersøn i armene, før han blev syg. Ligeledes nåede Morfar at glæde sig over Poul Eriks og min store dreng., før han døde samme efterår. Det var på mange måder et hårdt år for vores Mor, først sin mand, så sin far, men vores mor var meget stærk og klarede det, og da Niels blev båret over dåben i Nexø Kirke, var hun Gudmor. Men da var der ikke så meget af tante Emma, som havde tabt adskillige pund efter fars død.

Emma:

Bodil skriver:

Mor blev bisat og hendes urne anbragt i De ukendtes grav i Rønne efter eget ønske, mens far blev begravet i Aakirkeby

Mor havde været med mig i Jylland hos sin fars familie til slægtsmøde og var allerede dårlig, da hun kom til København, men insisterede på, at vi skulle til Skørping.Hun blev rigtig syg ved hjemkomsten til min lejlighed på Kristeligt Dagblad, og havde hjertestop i ambulancen, men blev kaldt til live igen og lå der ca. tre uger. Det var meningen, jeg skulle flyve med hende til Bornholm, men hun døde før. Mor var glad for en cerut, røg faktisk for mange og var blevet advaret af sin læge, forsøgte at holde op i 14 dage, men erklærede så, at hun foretrak livskvalitet for livskvantitet . Dagen før, vi skulle følges til Bornholm ( Vi boede på fjerde sal (svarende til normalt 5. på kvisten uden elevator), skulle jeg ned og skrive nogle artikler færdige på redaktionen. Da jeg kom op, havde hun været nede ad trappen for at købe cerutter i en kiosk på gaden, og det blev for meget for hende og udløste en blodprop

Jeg regner ikke med, at disse detaljer skal med i første omgang, men skriver dem alligevel til din orientering, for så forstår du måske, at det var nogle forfærdelige dage, og at jeg var så ked af det og chokeret, at jeg ikke kan huske datoen for dødsfaldet. Men det var en lørdag morgen, og jeg var på vej hen til hende, havde lige ringet og hørt, hvordan det gik, og fik at vide, at Mor sad op i sengen og var helt frisk. Da jeg kom derhen,havde de sat en skærm for døren. Så var hun der ikke mere. Jeg og børnene fulgtes med hendes båre med Bornholmerbåden.

Men både Lene og Erik og Helleog Bo og Mette og Finn og Kirsten og Niller kom dagligt og besøgte hende. Den ene dag sad Helle på den ene side af sengen og Kisser på den anden side, og Mormor (Emma) sang: "Elsk nu min elskede, skynd dig at elske! det følte de som hendes sidste budskab til dem. hendes to piger. Nej John, det må gerne blive nævnt vedhæftet, at hun trods alt fik en smuk bortgang. Dagen før om eftermiddagen var jeg inde hos hende, og hun fortalte om en mærkelig drøm, som foregik langt langt væk i Orienten i det fremmedartede, som havde foruroliget hende. Jeg prøvede at sige, at det måtte hun tage som en oplevelse sådan at komme ud og rejse og se så meget smukt. Jamen, Bodil, det er så fremmed, sagde Mor, og du ved, hvor hjemmebundet jeg er.. Da vi fik at vide, at hun var død, uden at vi nåede derud, blev vi naturligvis kede af det, men Kirsten og Niels og jeg sad længe ved hendes båre og talte og sang for hende, og Kirsten havde en stor buket kornblomster med, som blev hendes bårebuket. Vi fulgtes med kisten hjem med Bornholmerbåden. Jeg har flere gange talt med mor, når jeg sov og drømte. Alle de ting hun siger, viser, at de har det godt, at de er sammen, alle dem vi holder af. Jeg besøgte i drømme far og mor, som var ude i et smukt hvidt lysthus omhegnet med Vedbend, og da jeg skulle gå, og vi tog afsked, sagde de...både mor og far.... "Går du allerede". Ja, jeg skal højere op, sagde jeg og gik op ad en trappe og vidste, at de var glade for det. Og vi sagde på gensyn, hvis det kan trøste nogen at læse. Da Mette var i København og besøgte Mormor, lå hun og fantaserede om, hvor dejligt det kunne være med en rugbrødsmad med tomat. Og det varede ikke længe, før vi havde tilvejebragt også den. Ellers var mor ret svær at få piller i og brød sig mest kun om flydende føde, suppe og den slags.

Min mor var jo alle tiders, havde altid tid til at sætte sig hen og spille på klaveret, når vi bad hende om det. Havde altid tid til en kop kaffe, når familien kom på besøg. Levede med i alt, hvad vi foretog os og tænkte meget over livet. En af de bedste turer jeg havde med hende, var en tur i hendes Fiat til Østermarie Plantage, hvor vi samlede Carl Johan svampe. Hun havde kaffekanden med, og vi sad og hyggede os, før vi kørte hjem. Hun sprang op og ned i grøfterne, så det var svært at forestille sig, at hun havde et svagt hjerte. Da vi kom hjem og skulle tilberede dem, var der så mange, at vi blev enige om at ringe efter Lene og Erik og hele familien. Den slags klarede Mor bare. Mine skolekammerater har fortalt mig, at de syntes hun virkede lidt streng, når hun så på dem gennem sine briller, men jeg har fortalt dem,. at de tog helt fejl af Emma. Hun var et levende, følsomt menneske, åben overfor det, der skete omkring hende. Jeg kommer aldrig helt over savnet, men har flere gange drømt, at jeg talte med hende og far, og at de forsikrede mig om, at de havde det så godt nu, hvor de også var sammen med alle de familiemedlemmer, vi holdt af. Jeg ved ikke, hvad man skal tro om den slags drømme, men en ting ved jeg, jeg er glad, når jeg vågner, for det er som at få en hilsen.

Børn:

·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  i Karen Margrethe Andersen født 17 JUL 1936, Aakirkeby, døbt 08 OCT 1936, Aakirke, død 10 FEB 1937, Aakirkeby, begravet Aakirkeby.

Bodil skriver:

Jeg var lidt i tvivl m.h.t. vores søster Karen Margrethe, men jeg er helt sikker på, at hun blev født den 17. juli 1936. Mor fortalte, at hun døde af lungebetændelse, som man ikke rigtigt kunne stille noget op med dengang, da penicilinet endnu var så ny en opdagelse, at man ikke havde gennemprøvet det. Jeg var i tvivl om, hvor gammel hun blev, men mente at kunne huske, at de havde talt om, at hun kun blev 6 - 7 måneder. Mærkeligt nok, for i dag fandt jeg tilfældigt en gammel fotomappe fra tobakshandler Lysther i Jernbanegade, som åbenbart også havde fotoforretning. I den lå en del gamle dødsannoncer, bl.a. altså for Karen Margrethe, som døde 10. februar 1937. Det passer jo nogenlunde med, hvad mor sagde. Men det har helt klart været et hårdt slag for Far og Mor, og nogen har sikkert tilrådet dem at få en lille ny snarest muligt, for to måneder efter ventede de, så vidt jeg kan regne ud, mig. Sådan er livet så mærkeligt. Hvor meget kan du huske om det? Fætter Mogens taler om, at han var så glad for Karen Margrethe, som han kørte i barnevogn, når han var på ferie på Bornholm. Men, som jeg også sagde til ham, så kunne jeg jo ikke gøre for, at jeg blev født. Elna fortæller, at hun lagde sukker i vinduet, fordi Tante Emma trængte til at få en lille ny baby. Ak, ja, alt det anede jeg vist ikke ret meget om. Men det er altså Karen Margrethes data: født 17. juli 1936, død 10 februar 1937 af lungebetændelse. Jeg ved, at Mor, hvis forældre var baptister, blev døbt i Aakirke sammen med' Karen Margrethe. Og jeg blev måske nok pakket ret meget ind i vat de første år, fordi de selv sagt var bange for, at det skulle gentage sig. Hvis jeg blot havde en lille smule feber eller hoste om natten, kom doktor Korsgaard med det samme, og man kogte mælk og honning til mig i køkkenet, men da var jeg allerede ved at være rask igen. Når alt kommer til alt var det vel ikke så mærkeligt.

2. ii Bodil Andersen født 11 JAN 1938.

3. iii Jenny Helene Andersen født 03 OCT 1941.

Anden Generation

·  ·  2. Bodil Andersen født 11 JAN 1938, Aakirkeby, død 25 MAR 2011, bisættelse 02 APR 2011 fra Sct. Jacobs kirke, Østerbro, stilling Journalist, gift 13 OCT 1957, skilt 1974, Poul Erik Sonne Harild, født 01 MAY 1935, Østerlars, (søn af Poul Sonne Harild og Petra Marie Funk) stilling Direktionschef i BAF, død 19 APR 1993, Nexø.

 

Bodil omtalte ikke sit andet ægteskab ved den første registrering af vor slægt, men jeg har nu fået oplyst:

 

Gift 22 MAY 1977 i Gylling kirke, Harry Ditlev Hansen, født 13 MAR 1924 i Helsingør, (søn af Ditlev Hansen og Ane Ditlev Hansen), skilt 16 DEC 1981. Ditlev døde på Rigshospitalet 12 NOV 2004.

 

Bodil skriver om sit andet ægteskab:

 

Kære John, du spurgte om  ægteskabet mellem mig og Harry Ditlev Hansen, populært kaldet Ditlev. Han var i mange år redaktør på Ritzaus Bureau. Tidligere havde han i nogle år arbejdet i USA, bl.a. ved Meridan Record, et blad i Connecticut. Efter hjemkomsten var han først ansat i SAS som informationsmedarbejder, ligeledes en periode ved United Press, før han kom til RB., hvor han var en dygtig rejseskribent,men også havde andre specialer. Han dækkede således alle relationer med udlandsdanskere, både sommerstævnerne på Kronborg og Rebildfesten. Jeg boede hos ham, da jeg flyttede til København i 1975 for at begynde mit arbejde på Kristeligt Dagblad. Vi kendte hinanden fra kontakten med Ritzau fra Bornholmeren, og jeg havde truffet ham under en rejse til Ceylon i 1974, hvor han fik mig lokket med på en rundrejse på øen og diverse safarier i stedet for at ligge på stranden i 14 dage. Da børnene flyttede over til mig, var der ikke plads nok i hans lejlighed, og jeg fik i stedet en lejlighed på Kristeligt Dagblads 4.sal. Vi var blevet gift i Gylling kirke den 22. maj 1977, men enedes  om skilsmisse  i december 1981, da vi jo nu boede hver sit sted. Det bevirkede i realiteten ikke nogen adskillelse, idet han vedblev med at komme hos os - mig og børnene - og jævnligt spiste og sov der. Han kom altid meget sent hjem fra arbejde, men sov længe om formiddagen og helst for nedrullede gardiner, så det harmonerede ikke så godt med mit arbejde og børnenes livsudfoldelser. De gik jo dels på Zahles Seminarieskole og på HF i København.
Men gennem alle årene har Ditlev hørt til vores familie, og da han i en alder af 80 år døde på Rigshospitalets intensivafdeling, var det os, der blev ringet efter. Vi skiftedes til at være hos ham, men han kunne ikke tale med os, dog nok høre, hvad vi sagde til ham, kunne vi fornemme. Børnene var enestående og gav hele tiden udtryk for, hvor meget han havde betydet fordem gennem årene. Vi forestod da også begravelsen i Helsingør og det efterfølgende mindesamvær, hvor der deltog mange gamle kolleger fra Ritzau og rejseskribenternes klub, publicistklubben med flere.Ligeledes var der en del fælles venner.
Ditlev var købmandssøn fra Helsingør og søn af Ditlev Hansen og Ane Ditlev Hansen. Han var enebarn, men en kusine var Birthe Saxild, gift med Jørn Saxild "Kampsax". Hun er også forlængst gået bort. Jeg kendte hende særdeles godt. Hun var en spændende og meget velhavende dame. Som barn havde hun i en længere periode været plejebarn hos Ditlevs forældre. Ditlev var på kostskole i England. Han var med på det første hold krogerupelever på Krogerup Højskole, og han var med i ungdomsbrigaden, der byggede jernbanen til Sarajevo i Jugoslavien og fik medalje som gruppeleder. Han var gammel garder. Efter krigen, hvor han deltog som frihedskæmper og var med til at hjælpe folk over Sundet til Sverige, kom han i journalistlære på det daværende Nordsjælland, nu Helsingør Dagblad. Da russerne befriede Bornholm, så han, at det var en vældig god historie og rejste med en pæreskude til vores ø, hvor han i en kortere periode sendte historier hjem om det bomberamte og af russerne befriede  Bornholm. Han var  en ivrig og begejstret hjælper, da jeg i 1996 havde besøg af fem russiske bornholmsveteraner og fik legater til at invitere dem tilbage til øen i en uge. Vi boede den gang på den gamle jernbanestation, senere Pension Langebjerg, i Sandvig  og havde en rigtig herlig uge med stor bevågenhed både fra pressen og den russiske ambassade, som stillede tolk til rådighed.
Sådan var Ditlev altid parat til at støtte mig med sin begejstring og kollegialitet, når jeg blev optaget af et eller andet spændende. Vi rejste meget sammen, og han var altid glad for at invitere mine børn med på rejser bl.a. til Norge og stå på ski om vinteren. Det er ikke så mærkeligt, at vi føler savnet nu, hvor han ikke mere er her iblandt os.Han var med mig på besøg hos tante Paula og onkel Gustav og meget begejstret for min kunstneriske onkel med det gode humør. Jeg tror også, at tante Astrid fik mødt ham....jo, det var ved en eller anden familiefest på Kanns Hotel, hvor mors gode ven, Jens Rasmussen fejrede fødselsdag.
Jo, der er mange gode minder.
Det var blot i korthed noget om Ditlev...eller Dutlev, som de kaldte ham på Krogerup, da holdet vedtog at være dus med lærerne, som bl.a. var K.B. Andersen og Bodil Kochs mand Hal Kock, som jo var forstander.



 

Videre skriver Bodil i en senere mail:

 

Hans far var købmand i Helsingør i Kongensgade, hans mor landmandsdatter fra Jylland, nærmere betegnet vejlekanten, de hed Ane Ditlev Hansen og Ditlev Hansen., idet min svigermor gjorde navnet Ditlev til en slags mellemnavn. Bedstefaderen var riggermester på Helsingør Værft Hans kone hed Maren. Så rækker hukommelsen ikke længere. Han - Harry Ditlev var enebarn, men som en slags plejebarn i huset havde de hans kusine Birthe, som  i sit andet ægteskab blev gift medcivilingeniør Jørgen Saxild, der forestod Kampsax,  det kendte  danske ingeniørfirma, vistnok fortrinsvis havde fremgang i Tyrkiet eller Iran. Ditlev var født den 13. marts 1924 -18 år ældre end mig, Hans mor fejrede fødselsdag samme dag som jeg, den 11, januar, hvilket utvivlsom medvirkede til, at vi altid kom så godt ud af det. Jeg tilbragte mange dejlige weekender i deres store villa på Esromvej, også sammen med mine børn. specielt Kirsten og Niels, da Mette og Finn var langt henne i deres uddannelser Niels og Kirsten blev ofte inviteret på vinterferie i Norge, nærmere betegnet Golfjeldet, hvor vi boede på Ørterstølen eller Kamben, lækre fejldstuer, hvor vi lærte mange gode nordmænd at kende sammen med Ditlev og mig, og Niels og jeg offentliggjorde en bog, som hedder "Peter på Fjeldet", der løb som feuilleton i Kristeligt Dagblads weekendnummer. Han var altid særdeles generøs overfor børnene. De fleste gange kørte vi i bil derop og havde snekæder på, men var med Oslobåden. Andre gange kørte vi med tog fra Oslo banegård. Han var en dygtig pædagog og lærte børnene glæden ved at rejse og se sig om i verden. Mette tog i sommers den eftertragtede amerikanske universitetsgrad, der hedder MBA Master of Bussiness Administration, og var i den anlednign interviewet til Jyllandsposten med samt sin flotte trekantede hat, og er nu direktør i det internationale firma Jahnsson og Zilac (Medicinalfirma), Det var, da Mette blev studine, at vi havde inviteret hele flokken hjem i Adelgade i Hest og vogn, og Ditlev iførte sig stråhat og idstyret med en spand med vand og en masse brød gik ned i Adelgade og tog sig af hesteforspandet. Jo, han har altid haft sans for at iscenesætte, og jeg er ved at skulle skrive en bog om ham, "Mit live hemmelighed, mit livs kærlighed og min store læremester.

 

Bodil var åbenbart i skrivehjørnet og skrev videre om sine børnebørn:

 

Finns og Mettes   deres ældste, Johanne Marie, bliver student til sommer og påtænker at studere jura. Hun var et år af sin gymnasietid på udveksling i Vermont i USA ved den kanadiske grænse International Youth exchange. Det har udviklet hende meget. Hun har allerede kørekort og er en dygtig chauffør tjente selv tildet ved at tage job som stuepige på Golf Hoteli Viborg, så hun var lige så ihærdig som dig,John! Emilie er en meget smuk og lyrisk ung dame (Kirstens og Jeppes), der danser ballet i sin fritid og har danset på Det kongelige i et af Dronningens stykker bl.a. Men hun passer samtidig sin skole. Thilde er medlem af  børnenes eventyrteater, hvor hun blev optaget sidste år. Hun er en dygtig pianist, synger fint og kan lide at holde foredrag, hvor hun med stor effekt fanger publikums øjne og holder dem fast. Alexander kan både matematik og sprog. Han klarer skolen så let som ingenting, overraskede os alle engang i første klasse ved at læse flydende op med betoninger og det hele: Han , Så er der Casper, Rasmus og  Amanda, som alle tre er rødhårede( vistnok efter bedstefaderen Poul Erik) Casper spiller også allerede fodbold ligesom Alexander med store idealer, og han tror på FCK København. Amanda har en meget stor stemme, (Kirstens yngste og femårige), som nok skal være sangerinde en dag. Rasmus er familiens mest veltalende i den alder. Han er nu tre år og taler flydende dansk, bruger de mest spidsfindige udtryk... også rødhåret.

I forstår,  jeg har en hel lille dejlig buket på syv, og de blev, da Poul Erik jo var død, Ditlevs reservebørnebørn, som han tog sig fint af og viste stor interesse. De største af dem deltog i hans begravelse.

Det  var også en dejlig mindefest med mange af hans kolleger som deltagere, både fra SAS-tiden United Press og sidst Ritzau, fra journalisternes Veteranklub, som jeg også har den ære at være med i.

Jeg var tit med ham til Rebildstævne, en festlig begivenhed hvert år med alle de dansk-amerikanere i bakkerne, så I forstår, at selvom skilte af praktiske grunde, holdt vi dog sammen alle årene med frihed til visse sværmeriske sidespring.

 

Børn:

·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  4. i Mette Marie Sonne Harild født 07 MAR 1958.

5. ii Kirsten Sonne Harild født 30 JAN 1962.

6. iii Niels Erik Harild født 27 JAN 1968.

3. Jenny Helene Andersen født 03 OCT 1941, Aakirkeby, døbt 09 NOV 1941, Aakirke, gift 23 JAN 1960, Erik Andreas Larsen, født 02 NOV 1940, Østerlars. Lene døde 18 DEC 2004 i Allinge og bisattes 22 DEC 2004 fra Allinge kapel.

Børn:

·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  7. i Helle Larsen født 14 APR 1960.

ii Bo Larsen født 17 DEC 1973, Rønne, døbt 18 DEC 1973, Rønne Sygehus, og Fie Holte Jensen, født 20 FEB 1975.

Tredie Generation

·  ·  4. Mette Marie Sonne Harild født 07 MAR 1958, Østerlars, døbt 15 MAY 1958, Gudhjem kirke, stilling Salgschef,cand.odont., gift 11 MAR 1978, i Nexø, Finn Erland Nielsen, født 27 MAY 1953, Aakirkeby, (søn af Reimar Erland Nielsen og Karen Andrea Jacobsen) stilling Overlæge, dr.med.

Børn:

·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  i Johanne Marie Nielsen født 12 MAR 1985, Hillerød, døbt 28 NOV 1999, Asmild kirke, v. Viborg, 19 MAY 2000, Asmild kirke, konfirmeret.

ii Alexander Nielsen født 19 APR 1990, Gentofte.

5. Kirsten Sonne Harild født 30 JAN 1962, Rønne, døbt 29 MAR 1962, Gudhjem kirke, stilling Forlagsredaktør,mag.art., gift Jan Freilev, født 08 AUG 1961, Amager, (søn af Vagn Freilev og Inga Freilev) stilling Forlagsdirektør.

Børn:

·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  i Emilie Sonne Harild født 11 FEB 1989, Hvidovre.

ii Mathilde Harild Gaardboe født 20 JUN 1993, Hvidovre.

iii Amanda Harild Freilev født 26 DEC 1999, Gentofte, døbt 11 JUN 2000, Kildevældskirken.

6. Niels Erik Harild født 27 JAN 1968, Nexø, døbt 05 MAY 1968, Nexø kirke, stilling Redaktionssekr.TV3Sporten, gift 23 SEP 2000, i Trinitatiskirken, Trine Ankersen, født 13 OCT 1970, (datter af Erland Ankersen og Mette Sarbo Ankersen) stilling Lærer, Holte skole.

Børn:

·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  i Casper Harild Ankersen født 29 JUL 1998, København, døbt 29 NOV 1998, Trinitatis kirke, Kbhvn.

7. Helle Larsen født 14 APR 1960, døbt 95 JUN 1960, gift Johnny Kelberg, født 07 NOV 1956.

Børn:

·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  ·  i Jakob Kelberg født 10 NOV 1986.

ii Emma Kelberg født 01 DEC 1992.

 

N.B. Bodil oplyser, at hun omkring 1.12.05 flytter til: Bæverparken 23, 3720 Aakirkeby, Tlf. fortsat: 56 48 03 24

Nej det skete aldrig. I stedet er Bodil nu flyttet tilbage til København. Hendes ny adresse er: Australiensvej 32, 2. sal, 2100 København Ø. Telefonnummeret er uforandret 56 48 03 24.

Samtidig fortæller hun, at Erik Larsen meget snart flytter til Pileløkken 12, 3770 Allinge, Tlf. fortsat 56 48 01 00

Jyllandsposten 07.03.2008:

Billeder

Tilbage til Bestefârsa familija 

Oversigt