John Larsen

Født i Aakirkeby

Døbt 16.03.1783 i Aakirke

Død

Begravet

Hustru: Barbara Margarethe Andersdatter

Børn:

Anders* Peter Johnsen f. 1815

Ane* Margrethe Johnsdatter f. 1818

Giertrud* Kirstine Johnsdatter f. 1822

Barbara Magrete Johnsdatter f. 1825

I FT 1834 anføres også Jørgen Jensen f. 1816 som "hans søn hos faderen"

Iflg. FT 1834 var familien bosat i Ströbye.

Iflg. FT 1845 var både John Larsen og Barbara Andersdatter bosat som Undertagsfolk (d.v.s. på aftægt) hos Barbara Magrete Johnsdatter og Jens Rasmussen Kjøller.

Iflg. skødeprotokollen tilskødede John Larsen d. 10. Januar 1845 matr. nr. 68a m.fl. (d.v.s. Nybygaard) til Jens Rasmussen Kjøller.

Ved denne lejlighed betingedes undentag (d.v.s. aftægt) for John Larsen og Hustru Barbra Margrethe Andersdatter.

Iflg. skødeprotokollen fik John Larsen selv tilskødet den samme matrikel (under det gamle matrikelnr. 265 den 15. April 1812, lyst 8. Maj 1812, fra sin far Lars Jørgensen

Undentag (d.v.s. aftægt) for Lars Jørgensen og Hustru blev betinget i samme skøde

 

Af G.L. Dam & H.K. Larsens bog AAKIRKEBY 1346-1946 fremgår flg.:

Endnu et langt stykke ind i det 19. århundrede vedblev Borgerkompagniet at holde sine øvelser ved Bavnet, lidt vest for den nuværende Valsemølle. Ph.R. Dam har i sine utrykte erindringer fortalt, hvad han fra sin barndom kan huske herom. Uniformerne skildres omtrent som foran anført: Officerer, underofficerer og spillemænd havde brune munderingskjoler (trøje med rød krave og opslag), almindelig hat med rød top og messingbånd om.

Kompagniets indmarsch skete med piber og trommer. Kaptajn var (i 1830erne) Christoffer Larsen, løjtnanter Mathias Müller og urmager Esper Sonne, trommeslagere Jørgen Hammer og Jon Larsen og pibere Jørgen Peter Larsen og Rasmus Olsen ved Bavnet. Når mandskabet havde øvelser fulgte en af byens borgere, Hans Didrik Elle med som marketender. Han havde en lille trillevogn, hvori han sad med sine kurve, flasker og dunke og lod sig trække af en mand ved navn Mads Morten Lund. Mads Morten fik ofte smæk af svøben "for Hans Didrik var ofte umenneskelig haard og kendte ikke til Skaansel".

 

Vi ser altså, at John Larsen var 'noget ved musikken'

 

Testamente over Undentagsmand John Larsen

Den afdøde, til hvis Ihukommelse vi her ere forsamlede for at love og takke Livets og Dødens Herre for hvad, som kært er - er født i den Gaard, her i Byen, hvorfra han i Dag som Død blev udbaaren, den 10. Marts 1783. Hans Forælder var Borger Lars Jørgensen og Hustru Gjertrud Kristine. Som Spæd blev han optagen i det christelige Samfund og Forældrenes Omsorg gik ud på at lade vor Elskede Afdøde opdrage og undervise i den Lære paa hvilken vi alene bygge vor Salighed. Her i Menigheden har han modtaget den Undervisning, som senere blev Grundvolden for hans videre Fremgang i Christendommens Sandheder; han er bleven undervist til at tro paa den Gud, hvis Bud er Kærlighed og hvis Villie er at lede Menneskene til Sandhedens Erkendelse. Da han havde opnaaet den Aands Modenhed som behøvedes for at indse hvori det ene Fornødne bestaar og havde opnaaet den lovbefalede Confirmand-Alder, bekræftede han her i Helligdommen sin Daabs Pagt, for derved end mere at indvie sit Liv i den Guds Tjeneste, hvis Lov skulle være Rettesnoren for hans Liv og Wandel og hvis kjærlige Befalinger skulle afholde ham fra at vandre paa Satans brede Vei.

Ihukommende det hellige Løfte han aflagde for Herrens Alter, deeltog han efter Læren i Fædrenes Gjærning og var skikkeligen stedse sine Forældres beredvillige Hjælper, saa meget mere som Landvæsenet fra hans tidlige Alder havde fængslet hans Lyst, da han jo vidste, at denne Sysel vilde blive Gjærning, hvorved han i kommende Dage skulle erhverve sig sit Udkomme.

Da hans Fader følte Alderdommens Tryk og Svageligheden og ikke længere var i Stand til tilbørligen at varetage sin Gjærning, overlod han Aar 1812 d. 15. April forannævnte Ejendom til sin elskelige Søn - vor nu Afdøde - som det Bedste han vidste at give ham for den lange og tro Tjeneste, han havde udvist, og som Løn for den Kjærlighed, hvormed han stedse havde imødekommet hans Ønsker og Befalinger.

Med sønlig Taalmodighed modtog vor Hedengangne dette kjærlighedsfulde Offer og fortsatte nu denne Drift som Faderen først troligen havde dannet ham til. For ved fuldkommen at kunne yde sine bedagede Forældre - som forbleve hos ham indtil deres Dødsdag - den nødvendige Pleje og Understøttelse, indlod han sig Aar 1814, den 19. Januar i Ægteskab med Gaardejer Anders Jørgensens Datter, Barbara Margrethe af Povlsker. En sand Hjælper og Trøsterinde fandt han i denne sin Hustru, som med kjærlig Haand søgte at blidgøre sine Svigerforældres Alderdomsdage.

Under Livets forskelige Omvexlinger delte hun med sin Ægtefælle, hvad Herren i sin Visdom tilskikkede dem, og som redelige og tro Arbejdere takkede Gud og Faderen for alle Ting i vor Herre Jesus Christi Navn.

I henved 32 Aar ejede og beboede de nævnte Gaard her i Byen, og i Besiddelse af Menighedens uskrømtede Agtelse forhvervede de sig et aarligt Udkomme.

Aar 1844 d. 15. Mai solgte de tidligere nævnte Ejendom til deres elskelige Datter Barbara Margrethe, som ægteviedes her i Kirken til Jens Rasmussen Kjøller. Vor Afdøde forblev boende hos disse sine Elskelige og med børnlig Kjærlighed ydede de ham al den Pleje og Understøttelse, som hans Alderdom og Svaghed gjorde nødvendig.

I flere Aar bar vor hensovede paa et sygt og svageligt Legeme, hvorfor han ofte ikke var i Stand til, som gerne han vilde, at yde sine omkringværende den Hjælp og Tjeneste, som han ønskede. Af og til blev han fængslet til Sygelejet, og tunge Lidelser mindede ham ofte om hans Livs Aften var nær forestaaende, at den Almægtige snart vilde kalde ham til sig. Afvigte Tirsdag d. 30. November om Aftenen Kl. 5, vandrede han mæt og træt af Dage til sine Fædre, efter at han havde opnaet en Alder af 69 Aar.

En sørgende Ægtefælle, som i over 38 Aarvar knyttet til ham med Ægteskabets og Kjærlighedens Baand, begræder i Forening med 5 Børn: 2 Sønner og 3 Døtre den Hengangne, idet de mindes hans opofrende Kjærlighed og varme Deltagelse for deres Wel. Haabet om Genforeningen hinsides Graven trøster og husvaler dem i denne deres Sorg!

Hans Minde bevares i taknemlige Hjærter,

Fred med hans Støv!

 

Testamente over Aftægtskone Barbra Margrethe, Enke efter Jordbruger

John Larsen i Aakirkeby, død d. 23. December 1856

Hvor ofte mindes vi dog ikke Døden, nyligen så vi Sørgeskarer udenfor, dybtsørgende smertefulde af Hjertet, ved Tabet af et elsket Barn, som Døden bortrykkede, medens Haabet syntes at smile til Fader og Moder ved Synet af et dejligt velskabt Barn. O Gud! Vi føle det, vi, alle, som nu stod her, en Ligskare, der tæller Christi Sjæle, som ved af Erfaring, hvad Sorgen af den Art har at betyde, og nu dit Forsyns Styrelse bød det, og du ville atter, at et Led skulle briste i Menighedens Kjæde, Saa opvækker du da, du som kjender Tabet af en elsket hedengangen Søsters Bortgang fra os, og idet vi mindes hendes Tilværelse, medens hun vandrede iblandt os, styrke du især hendes Børn, som sørge saa smerteligt for hende, fordi hun var dem saa øm og kjærlig Moder, og fordi hun har efterladt hos dem, Minder der aldrig udslettes.

Eksempler på Gudsfrygt og Dyd. Opvæk du i dem, den herlige Fortrøstning, at hun ikke er tabt for evig, men kun gaaet forud til Salighedens Hjem, hvor Jesus har beredt alle dem Plads, der her i Livet vare tro Husholdere over det ham betroede Pund, og som derfor denne vor elskelige har vandret i Retsindighed og derved gjort sig fortjent hæderlig Ihukommelse iblandt os, saa ville vi i Betragtning heraf hendes Levnedsløb beskrive.

Barbra Margrethe Larsen var datter af Gaardmand Anders Jørgensen paa 21. Selvejergaard i Poulsker, der er hendes Fødestavn, det Hjem, hvor hun blev vugget, det dejlige Sted, hvor Livets helligste Dage henrandte, under christelige Forældres omhyggelige Omsorg, der hvor hun modtog sin Opdragelse til at vorde et christeligt Menneske, der hvor hun blev opdraget i den christelige synlige Menighed, saa smuk og hæderlig, som hun bestod sin Beskikkelse dertil, baade fra Kundskabens og fra Hjertets side. Hun traadte saa efter Aarenes Løb ud af Faders og Moders Hus, kaldet dertil af Guds milde Forsyns Fadergodhed; hun blev forlovet og knyttet ved dette ømme Elskovsbaand, ægteviedes hun med John Larsen her af Byen, som døde den 30. November 1852. Dette var for hende et smerteligt Tab, thi de elskede hinanden inderlig og uadskillelig fra den Dag, de traadte i Ægteskabet for Herren i hans Hus i Poulsker Aar 1814.

5 Børn var Frugten af dette hæderlige Ægteskab og hvor inderlig disse to gamle havde elsket deres Børn og hvorlunde de stolede paa deres Gjenkærlighed ses deraf, at da de følte deres Kræfter aftage, besluttede de at tage Undertag hos deres Svigersøn Jens Kjøller her i Byen hos hvem 12 Aar henrandt for den 73 Aar gamle Hedenfarne og af hvem hun velsiignes i taknemlig Erindring. Visdommens og Dydens Vidnesbyrd i hans og alle hendes Efterladtes Hjærter.

Fred med hendes Sjæl

Hæder og Ære med hendes Støv!

Tilbage til Bestefârsa familija

Oversigt