Løst og fast om Bestefâr

Om bedstefar kan jeg i spredt fægtning fortælle flg.:

Han kom hver dag gående fra sit (Lisbeths) hus på Nybyvej overfor Præstedammen ned til sit oprindelige hjem, hvor far og mor boede i den ene ende (den østre) og onkel Ejner og tante Emma i den anden ende i mine barneår. Senere flyttede vi over i den vestre ende, da onkel Ejner og tante Emma købte hus på Birgersvej. Han hjalp til med forefaldende arbejde og gik så hjem til middag og kom igen om eftermiddagen. Dette varede ved, indtil han var langt op i årene.

Indtil far og mor overtog vognmandsforretningen og landbruget styrede han naturligvis det hele bl.a. udskrivning af regninger for vognmandskørsel m.v. (især til nytår).

Jeg ved ikke, om han eller hans far byggede Nybyvej 66 (nu.50), (iflg. Carl Gustav bygget i 1890) men huset var oprindelig indrettet, således at de syv drenge havde om ikke deres egne værelser, så dog tilstrækkelig plads. Desuden var der i husets ene ende indrettet en lille købmandsforretning (formentlig i den østre ende ud mod den have, der senere i mange år var udlejet til Jensen, Højskolehjemmet). Jeg kan tænke mig, at vor farmor Elna tog sig af denne butik, men jeg ved det ikke.

Jeg forestiller mig, at farmor Elnas død i 1919 har ændret livet ret meget for bedstefar. Det fortælles nemlig, at han en overgang var ret slem til at gå på Hotel Rønne oppe i Storegade, hvor han fik sig en del "sypa", og da jeg i hvert fald ingen erindring har om noget sådant, sålænge jeg kan huske tilbage, går jeg ud fra, at dette ophørte, da han blev gift med Lisbeth. Far fortalte i øvrigt engang, at bedstefar en nytårsaften var kommet hjem i højt humør og fandt på, at han ville skyde nytåret ind, hvorfor han tog sit jagtgevær og stillede sig ud på trappen og skød over mod taget på kostalden, hvor der på den vestre gavl var en lægte, hvortil radioantennen var trukket i luftlinie fra stuevinduet. Den røg ned ved denne lejlighed.

Formentlig også i tyverne foretog bedstefar et par udlandsrejser. Det ærgrer mig naturligvis i dag, at jeg aldrig fik ham til at fortælle om dem, men iflg. far rejste han bl.a. en gang til Berlin, hvor han bl.a. besøgte kejserslottet Sanssoucis. Af veneration besøgte jeg selv dette slot i forbindelse med en tur til Leipzigermessen i DDR-tiden. Det var noget forfaldent, men lå naturligvis smukt. Jeg kan forestille mig, at han må være rejst med 66-båden fra Rønne til Kolberg, som jo sejlede tyske turister til Bornholm før anden verdenskrig. Det har sandsynligvis været en eller anden grupperejse, måske i forbindelse med den forrygende inflation i Tyskland i tyverne.

Han rejste også en tur ad Götakanalen i Sverige, men hvor langt op ad kanalen, han sejlede, ved jeg ikke.

Juleaften plejede bedstemor og bedstefar at komme ned til os, og vi fik som regel flæskesteg, andesteg og ris a la mande. Bagefter dansede vi om juletræet og fik frugt og godter. I krigstiden var det bl. a. havregrynskugler og pebermyntepleskner. Julegaver kunne man godt være heldig at få, før vi spiste.

Af bedstefar og bedstemor var det som regel en ti-krone eller måske lidt mere

Men én gang overraskede de mig nu alligevel: Bedstefar kom med en brun papirspakke under armen: Den indeholdt et par skøjter, som jeg blev meget glad for. Det var jo i de hårde krigsvintre, hvor vi børn i lange tider løb på Præstedammen og Doktordammen på glidebaner eller skøjter, og senere på isflager (med mangen en våd sok eller mere til følge).

At jeg nok er blevet lidt forkælet af bedstefar i forhold til alle mine kusiner og fætre samt brødre, har jeg det eksempel på, at han til min konfirmation sørgede for, at der blev opdrættet en sødmælkskalv, så vi kunne få en virkelig god kalvesteg til min konfirmationsmiddag. Den foregik i øvrigt oppe på loftet, hvor tagstenene og bjælkerne var skjult af hvidt maskinpapir. Et arrangement, som vore lejere løjtnant Larsens havde fået sat op til en fest, de havde holdt tidligere på året. At hele hytten ikke futtede af ved en af disse lejligheder, skal vi vist prise os ret lykkelige over. Men det så meget godt ud.

Bedstefar holdt ved den lejlighed en tale til mig - og jeg kan ikke huske andre lejligheder, hvor han holdt tale (men det har han nu nok gjort) - som han sluttede med at give mig sit valgsprog: Frisk mod, Antonius. Det være hermed givet videre til hele familien!

 

Tilbage til Bestefârsa familija

Oversigt