Testamente

Bedstefars og Lisbeths testamente

Underskrevne ægtefæller, vognmand Hans Otto Andersen, født den 18/10-1867, og fru Lisbeth Andersen, f. Hansen, født den 26/11 1871, boende Aakirkeby, bestemmer herved som vor sidste vilje:

Skulle Lisbeth Andersen, der ikke har livsarvinger, først afgå ved døden, skal min ægtefælle være min universalarving og som sådan arve alt, hvad jeg måtte efterlade mig, og efter min ægtefælles død skal mine fru Lisbeth Andersens lovlige arvinger arve 1/3 – en tredjedel – af fællesboet, medens de øvrige 2/3 – to tredjedele – til lige deling tilfalder mine, Hans Otto Andersens livsarvinger af mit tidligere ægteskab.

Skulle jeg Hans Otto Andersen først afgå ved døden, er det mit udtrykkelige ønske, at min ægtefælle til sin død hensidder i uskiftet bo med mine børn af tidligere ægteskab. Skulle mine børn trods dette ønske forlange skifte, skal min ægtefælle i medfør af § 1, stk. 2 i lov om ægtefællers arveret og uskiftet bo arve ½ - halvdelen – af alt, hvad jeg efterlader mig, og efter min ægtefælles død arver da hendes lovlige arvinger ½ - halvdelen af alt, hvad hun efterlader sig ved dødsfaldet, medens den anden halvdel tilfalder Hans Andersens børn af tidligere ægteskab. Såfremt børnene imidlertid er indforstået med, at fru Lisbeth Andersen hensidder i uskiftet bo, arver Hans Andersens børn 2/3 – to tredjedele – af alt, hvad fru Lisbeth Andersen efterlader sig, medens hendes lovlige arvinger arver den øvrige tredjedel.

Vi lever i sædvanligt formuefællesskab, og vi har ikke tidligere oprettet noget testamente.

Vi er enige om, at nærværende testamente er uigenkaldeligt i den forstand, at dette ikke på noget punkt kan ændres uden enighed herom fra begge parters side, hvorfor også længstlevende er absolut afskåret fra at ændre noget heri efter den førstafdødes død.

Til som executor testamenti at behandle vore boer indsætter vi landsretssagfører J. Nørgaard, Aakirkeby.

Nærværende testamente underskriver vi for notarius i hvis embedsprotokol det begæres indført med den virkning, at en udskrift heraf tillægges samme gyldighed som originalen.

Aakirkeby, den 17. november 1948

H. Otto Andersen Lisbeth Andersen

Som notarial- og identitetsvidner:

L. Kofoed, rentier, Aakirkeby E. Andreasen, assistent, Aakirkeby

At vognmand Hans Otto Andersen, og hustru Lisbeth Andersen, født Hansen, Aakirkeby, hvis identitet blev godtgjort for mig af ovennævnte identitets vidner, der tillige fungerede som notarialvidner, i dag på deres bopæl i overværelse af mig og ovennævnte vidner, og som det skønnedes ved deres fornufts fylde brug, har underskrevet foranstående testamente, med hvis indhold de erklærede sig bekendt, og som de ratihaberede som indeholdende deres sidste vilje, attesteres herved på embeds vegne under mmin hån og embeds segl.

Notarialkontoret i Neksø, den 17 november 1948 – Engberg. f.m.

Som nogle af jer måske ved, fulgte de syv sønner ikke deres fars ønske om at lade Lisbeth hensidde i uskiftet bo, hvorfor der blev foretaget skifteforretning, som medførte, at Lisbeth arvede først og fremmest sit boeslod som længstlevende på halvdelen af arvemassen og derefter halvdelen af resten, medens sønnerne eller deres efterkommere delte den sidste fjerdedel.

Da Lisbeth døde, arvede de syv sønner eller deres efterkommere halvdelen af hendes bo, medens den anden halvdel arvedes af hendes broders børn: Karen Hansen, Anna Hansen, Lisbeth Campbell og Valdemar Henry Møller Hansen.

Bedstefar havde i øvrigt i 1934 afholdt skifte med livsarvingerne – altså de syv sønner – efter deres i 1919 afdøde mor Elna (skifteretten kalder hende Ellen Christine Andersen f.Due); formentlig i forbindelse med det ægteskab, han stod for at indgå med Lisbeth.

 

 

 

Tilbage til Bestefârsa familija

Oversigt